Spar penge: 10 gode sparetips

Spar penge nemt og hurtigt

Oplever du også, at dine penge forsvinder mellem hænderne på dig? Inden du har set dig om er pengene brugt, men du forstår ikke, hvor de er blevet af. I dette indlæg giver vi dig 10 gode tips, der sikrer, at dine penge ikke forsvinder ud i den blå luft.

1. Lav et budget

Ved at lægge et budget får du det forkromede overblik over din egen økonomi. Du får altså helt konkret et overblik over, hvad du i virkeligheden bruger dine penge på. Budgettet gør det muligt for dig at se din økonomi efter i sømmende, så du let kan finde ud af, om du kan spare penge på nogle af dine faste og mere sporadiske udgifter. Du bør i denne forbindelse vurdere om du betaler for noget, som du i virkeligheden godt kan undvære. Der kan muligvis også være udgifter du kan skrue ned for ved at finde en billigere løsning på markedet.

2. Tjek dit mobilabonnement

De fleste mennesker har brug for et mobilabonnement, men mange betaler langt mere for deres abonnement end nødvendigt. Du kan spare en masse penge ved at tjekke, om du kan få et billigere abonnement hos en anden udbyder. Ved at tjekke dit forbrug, kan du identificere om du eksempelvis betaler for mere data end du har brug for. Mange abonnementer giver også adgang til film, læsestof eller musiktjenester, men de er ikke meget bevendt, hvis ikke man gør brug af dem. Du kan altså spare mange penge ved at vælge et mobilabonnement, som er skåret ind til benet og kun indeholder de elementer du i virkeligheden har brug for. Sammenlign priser på mobilabonnementer her 

3. Spar penge på tv og musik

I forlængelse af punktet ovenfor kan det være en god idé at tjekke op på dine nuværende tv-pakker og streamingtjenester. Hvis man både har Spotify, Deezer, Tidal, Netflix, HBO Nordic, TV2 Play eller andre streamingtjenester, så kan beløbet hurtigt løbe op. Tjek derfor om du i forvejen betaler for nogle af dine tjenester via dit mobilabonnement eller dit bredbåndsabonnement. Betaler du for noget, du ikke har brug for?

4. Tjek din A-kasse

Langt størstedelen af alle danskere er tilmeldt en a-kasse. A-kassen sikrer dig mod arbejdsløshed, så du ikke står uden indkomst, hvis du skulle være uheldig og miste dit job. Der er dog stor forskel på prisen for et medlemskab hos de forskellige a-kasser, hvilket betyder, at du kan spare mange penge ved at finde den a-kasse, der har den bedste løsning til dine eksakte behov. Det er en god idé at sammenligne priserne hos de forskellige a-kasser inden du beslutter dig. Du kan også nemt og hurtigt skifte fra en a-kasse til en anden, hvis du finder en der er billigere og bedre end den du har nu. Sammenlign priser på a-kasser her 

5. Spar penge, når du rejser

Der findes et hav af prisportaler, der sammenligner priser på alt imellem himmel og jord. Hvis du eksempelvis skal ud at rejse, kan du sammenligne priserne på flybilletterne inden afgang og her kan du ofte spare rigtig mange penge. Der findes prissammenligningsportaler inden for stort set alle brancher, så om du skal købe nyt køleskab, smartphone, computer eller noget helt fjerde, så er det altid en god idé at sammenligne priserne inden du køber. Du skal dog være opmærksom på at nogle prisportaler, ikke altid viser de billigste priser. Sammenlign priser på rejser her

6. Spar penge på mad

Mad er en af de helt store udgifter i budgettet. Mange danskere impulskøber mad fra dag til dag, hvilket hurtigt kan få madbudgettet til at løbe løbsk. Når man køber mad fra dag til dag, kan man nemt blive fristet af de mere lette løsninger som færdigretter eller take away, som altid vil være dyrere end at handle ind selv. Hvis du planlægger dine indkøb, kan du spare mange penge hver måned. Hvis du engang imellem har lyst til take away kan du med fordel benytte apps som YourLocal eller TooGoodToGo, som er tiltag, der forsøger at bekæmpe madspild. På disse apps kan du få lækre retter til billige penge. Tjek TooGoodToGo ud her 

7. Køb brugt

Du kan finde stort set alt brugt. Møbler, tøj, bøger, biler, billeder, elektronik, cykler og meget andet kan ofte findes til en brøkdel af prisen, hvis du ikke har noget imod at købe ting brugt. Brugte ting kan du nemt finde på nettet, men du skal være opmærksom på, at det ikke er alle steder du kan fortryde dit køb eller få dine penge tilbage, hvis du fortryder.

8. Find den billigste forsikring

Forsikringer repræsenterer ofte også en stor post i budgettet. Du bør derfor med jævne mellemrum tjekke, om du kan spare penge ved at skifte udbyder. Det kan sagtens være, at du kan finde en ny forsikring der er både bedre og billigere hos et andet forsikringsselskab. Fordelen ved at gennemtjekke dine forsikringer er, at du måske kan identificere, at du betaler for dækning, som du i virkeligheden ikke længere har brug for. Kaskoforsikringen på bilen kan du eksempelvis overveje at droppe, hvis din bil er gammel og dermed ikke længere har en seriøs værdi.

9. Find en billigere bank

Mange er af den opfattelse, at banken er en gratis service. Sådan forholdet det sig dog ikke i virkeligheden. Hos din bank betaler du for lån, pensioner, forsikringer og indestående gennem forskellige renter og gebyrer. Ved at undersøge bankmarkedet, kan du være heldig at finde en bank, hvor renterne og gebyrerne er lavere end dem du betaler i øjeblikket. Et bankskifte kan altså spare dig for mange penge, da renter og gebyrer varierer fra bank til bank. Se dig omkring og måske finder du en bedre aftale hos en anden bank.

10. Brug en budgetapp

Der findes mange smarte løsninger, som du kan bruge til at holde styr på din økonomi. Med app’en Spiir får du eksempelvis et grafisk overblik over, hvad du bruger flest og færrest penge på, samt om dit pengeforbrug holder sig indenfor budgettet. Du får alt dataen på mobilen, så du hele tiden kan holde øje med om du overholder dit fastlagte budget. Find app’en her

Seneste artikler