Pas på lånehajer på Facebook

I takt med den teknologiske udvikling er det blevet muligt at låne penge overalt på nettet. Lånene er altså rykket ud af bankerne og ind på de sociale medier. Der er den seneste tid sket en opblomstring af særlige grupper på Facebook, hvor almindelige brugere låner penge til og af hinanden. Disse lån foregår ofte med enormt højre renter, der ligger langt over renten på de mere almindelige kviklån.

Derfor skal du passe på

I november 2018 skrev DR om 38-årige Christina fra Sydsjælland, som lånte 10.000 kroner af folk, hun ikke kendte, på Facebook. Til DR udtalte hun: ”Jeg så ikke noget problem med det først, fordi jeg vidste, at der kom penge på et tidspunkt, og det virkede som ordnede forhold, men det endte med at blive en rigtig ubehagelig oplevelse”, sagde Christina, der er mor til to og studerende. Da Christina lånte pengene, var hendes bil gået i stykker, og da hun stod nedskrevet i RKI, havde hun problemer med at få godkendt lån i banker og hos registrerede låneudbydere, der som oftest vil kreditvurdere deres kunder. Af ovenstående årsager tog hun kontakt til flere forskellige udlånere i en Facebook-gruppe. Læs også: Det bør du overveje når du tager et forbrugslån

En skyhøj rente på 100 procent

Kort tid efter Christina havde kontaktet de private låneudbydere fik hun svar. De fire låneudbydere hun havde kontaktet, gav hende tilsammen et lån på 10.000 kroner med en rente på 100 procent. Dette betød, at hun måneden efter skulle betale 20.000 kroner tilbage. Det kunne hun af gode grunde ikke, da renterne på lånene også blev tilføjet. Tre ud af fire af låneudbyderne udviste forståelse, og tog imod hendes forklaring. Den fjerde låneudbyder havde dog ikke samme tålmodighed: “Han var iskold. Han var grov. Han blev ved med at ringe og true med, at han ville kontakte min familie og møde op hjemme hos mig. Han var slet ikke til at tale med. Godt nok blev han smidt ud af gruppen, men han blev ved med at kontakt mig,” udtalte Christina til DR. Christina var ifølge DR godt klar over, at hun selv havde bragt sig i den uhensigtsmæssige situation, men hun følte alligevel, at folk som hende bliver udnyttet i lånegrupper på Facebook. Såfremt du har et behov for at låne penge, så er det altså en rigtig god idé at tjekke op på de kriterier låneudbyderne stiller for lånet, inden du låner. Læs også: Hvad betyder ÅOP?

Mangel på regulering

Seniorøkonom i interesseorganisationen Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun, er af den overbevisning, at dette område skriger på regulering og hæfter sig i denne forbindelse ved, at långivningen ofte er systematisk. Han udtaler følgende til DR: ”Vi taler ikke om vennetjenester. I grupperne foregår det som små erhvervsvirksomheder, der låner penge ud, fordi det både er systematisk, og fordi folk gør det for at tjene penge. Det kan man jo se med renterne (…) Når det foregår på den her måde, mener jeg, at der er nogle regler, der skal overholdes, som i den grad bliver overtrådt her.” Aktiviteterne er dog som udgangspunkt ikke ulovlige, da lånetypen ikke er omfattet af den danske forbrugerlovgivning, når det er forbrugere der låner til forbrugere. Selvom renten på kviklån, forbrugslån, minilån eller hvad man ellers vil kalde dem, også har en relativt høj rente, vil det i langt de fleste tilfælde være en bedre låneløsning på sigt. Den bedste løsning er at låne pengene i banken, men forbrugslån kan også være en fin løsning, så længe man har en plan for tilbagebetalingen. Du skal dog altid sørge for at undersøge lånets ÅOP, så du kender til lånets årlige omkostninger i procent. På denne måde kan du skabe overblik over, hvorvidt du har råd til at optage lånet og om du kan tilbagebetale lånet til tiden. Sammenlign renterne på forbrugslån her.  

Seneste artikler