Har du også oplevet at dit internet er umanerligt langsomt og dit wifi-signal forsvinder? Netværksproblemer kan både skyldes dit eksisterende udstyr eller din bredbåndsaftale. Find ud af hvordan du løser problemet her.
Sådan løser du problemet med langsomt internet
En langsom eller ustabil internetforbindelse kan skyldes mange forskellige ting, men uanset hvad problemstillingen skyldes, så er det yderst irriterende, når signalet ikke fungerer hensigtsmæssigt. I dette indlæg kan du læse, hvordan du får både et bedre og hurtigere trådløst netværk i dit hjem.
Start med at placere din router rigtigt
Det er vigtigt at dine internet-router er placeret korrekt. Ofte er internet-routeren, der udsender det trådløse signal, placeret i et teknikskab i den ene ende af boligen. Signalet kan derfor have svært ved at nå fra den ene ende af dit hjem til den anden. Elementer som tykke betonvægge eller et badeværelse kan også være medvirkende til at svække signalet fra routeren. Derfor bør du sørge for at placere routeren centralt i hjemmet eller så tæt som muligt på de enheder, der skal kunne gå på internettet. Dette kan eksempelvis være dit fjernsyn eller din computer på arbejdsværelset.
Find markedets billigste internetforbindelse herKøb en forstærker der styrker din internetforbindelse
En af årsagerne til at din internetforbindelse er dårlig kan være, at din routers signal ikke er stærk nok til at nå ud i hele dit hjem. Denne problemstilling kan sagtens opstå selvom du har placeret routeren optimalt. Hvis du oplever problemer med signalet, kan du med fordel købe en såkaldt forstærker eller wifi-extender. Forstærkeren skal du placere midt imellem routeren og det område, som dit nuværende internetsignal ikke kan nå.
Find det billigste mobilabonnement her Ændre kanal på din router
Signalet fra din router bliver sendt ud på en netværkskanal, som sikrer at din internetforbindelse fungerer hensigtsmæssigt. Det forholder sig dog således, at hvis der er flere i det område, hvor du bor, der gør brug af den samme kanal, kan det sænke din internethastighed. Det positive er dog, at du kan skifte kanal, så dit signal bliver sendt ud på en mindre brugt kanal. De fleste internet-udbydere beskriver hvordan du skifter kanal på deres hjemmeside.
Mål hastigheden på dit netværk
Det kan være en god ide at teste hastigheden på din internetforbindelse. Det kan du gøre på både din telefon og din computer. Energistyrelsens hjemmeside tjekditnet.dk og siden speedtest.net er eksempler på steder, hvor du kan få oplysninger omkring dit internets hastighed. Testen medtager tre parametre:
Ping-hastighed: Ping-hastigheden fortæller noget om hvor hurtigt data rejser ud på internettet og tilbage igen.
Download-hastighed: Download-hastigheden fortæller, hvor hurtigt data bevæger sig fra internettet og tilbage til dig.
Upload-hastighed: Upload-hastigheden belyser, hvor hurtigt data bevæger sig fra dig og ud på internettet. Du kan med fordel downloade en app som eksempelvis Speedtest til din tablet eller smartphone. Når du har downloadet appen kan du bevæge dig rundt i dit hjem og måle internethastigheden forskellige steder. Dette kan hjælp dig med at vurdere, hvor du skal placere wifi-extenderen. Når du er ved at nå til kanten af rækkevidden, vil du normalvis kunne se det på din telefon eller tablet, fordi der vil komme færre streger i ikonet, der markerer styrken på din wifi-forbindelse.
Tjek din hastighed på tjekditnet.dkSkift din bredbåndsaftale
Din bredbåndsaftale skal passe til dit egentlige behov og forbrug. Du skal altså vurdere hvad du gerne vil bruge din bredbåndsforbindelse til. Hvis dy eksempelvis bruger bredbånd med lav hastighed til at streame samtidig fra flere forskellige enheder, vil din internetforbindelse naturligvis føles langsomt. Omvendt skal du jo heller ikke betale for hurtigere internet end du i virkeligheden har brug for. Derfor bør du finde ud af, hvilken hastighed, du har brug for, og hvilken specifik udbyder, der kan tilbyde den billigste løsning.
Sammenlign priser på bredbånd her